Menu

torsdag 15. november kl 16.00 - fredag 11. januar kl 08.00

U D S T I L L I N G


HØJT MOD NORD // Kurt Servé - Oliepastel

 

Gennem mange år har den fynske kunstner Kurt Servé fra Skårup draget mod nord med kikkert og tegne-/malegrej, for at finde den storslåede, barske og uberørte natur. Rejsene har ført ham flere gange til Nordatlanten. Ikke mindst til Færøerne hvor han har været utallige gange.


Mykines - den yderste ø mod vest - er Kurt Servés favorit sted på Færøerne. Her er den voldsomme og barske natur, han søger - store fuglefjelde, masser af hav og lys, og ensomheden, roen og uforstyrretheden.


På Mykines finder han de mægtige fuglefjelde med skrig af titusinder af søfugle, drønet langt nede fra havet, tågen, der langsomt kommer snigende op igennem en ensomt beliggende dal, strandskadernes skrig, der ekkoer mellem fjeldene – blæsten, kulden, ensomheden, mystikken og det skiftende lys, som er det, der vækker hans sanser og kommer til udtryk i malerierne.


Udover at være billedkunstner er Kurt Servé også uddannet biolog og naturvejleder samt ophavsmand til flere bøger.


UDSTILLINGEN ÅBNES 15. NOVEMBER KL. 16
Underholdning til åbningen: Heim


Værkerne er til salg

 

 

 

 

});