Aktiviteter


Nordatlantisk Sommer

Nordatlantiske oplevelser på havnen og lækre specialiteter fra Restaurant Nordatlanten - hver fredag og lørdag i juni, juli og august

 14. juli - Træskulptur jætte - Steinunn Frýdal Djónadóttir

15. juli- Lounge musik på terrassen v. Restaurant Nordatlanten

kl. 14.30-17

 
    Info Medarbejdere Bestyrelse Åbningstider i Nordatlantisk Hus Donationer og bidrag Links
 

Nordatlantisk Hus

Nordatlantisk Hus åbnede 9. november 2013 som det første nybyggeri på Byens Ø på Odense Havn. Ideen til huset udspringer fra et samarbejde mellem Det Grønlandske Hus i Odense og Odense Kommune. I Nordatlantisk Hus mødes Grønland, Færøerne og Island og Danmark, og huset samler og kombinerer en række forskellige funktioner på en ny og unik måde.

 

Stuetagen - kultur, mad og oplevelser
Stuetagen i Nordatlantisk Hus er husets hjerte, hvor alle er velkomne. Her byder Nordatlantisk Hus på kulturoplevelser med nordatlantiske kunstnere, udstillinger om og fra de nordatlantiske lande, foredrag o.a. Her finder du også Restaurant Nordatlanten, husets anmelderroste restaurant med udsigt over vand og havn, og husets butik med design, tøj og smykke fra de nordatlantiske lande.

 

1. sal - Det Grønlandske Hus, konferencer og selskaber
På 1.sal ligger Det Grønlandske Hus i Odense. Der er ikke tilsvarende færøske og islandske administrationsfaciliteter i huset. Det Grønlandske Hus i Odense har eksisteret i over 40 år (etableret 1973) først i Vollsmose og senere på Hunderupvej.

Huset udfører opgaver indenfor uddannelses-, social- og kulturområdet og er et fast holdepunkt for mange grønlændere bosiddende i Region Syddanmark. På samme etage som Det Grønlandske Hus ligger konference og selskabslokaler. Lokalerne kan lejes gennem Restaurant Nordatlanten. De er udstyret med det nødvendige AV udstyr og har flot udsigt til havn og vand.

2. sal - Nordatlantiske Foreninger og grønlandsk café
De færøske, grønlandske og islandske foreninger i Odense har lokaler på 2. sal. Her har foreningerne adgang til lokaler, hvor de kan dyrke deres traditioner, kultur og fællesskab gennem aktiviteter som kor, dans, håndarbejde, spisning og fejring af nationale højtider. Det er også på 2. sal, der hver torsdag er åbent i den grønlandske Café Allu, et socialt mødested for grønlændere i Odense drevet af Det Grønlandske Hus i Odense.


Tårnet – Ungdomsboliger
Tårnet i Nordatlantisk Hus rummer 25 ungdomsboliger til studerende. Ungdomsboligerne ejes og udlejes af Boligforeningen Kristiansdal.

 

Fakta om Nordatlantisk Hus

Nordatlantisk Hus er en selvejende fond med egen bestyrelse. Bestyrelsesformand for Nordatlantisk Hus er rådmand Steen Møller.

Nordatlantisk Hus er bygget af Hans Jørgensen & Søn A/S, Grontmij & Carl Bro, CORNELIUS+VÖGE, ISAGER Arkitekter Aps., samt MASU PLANNING. Teamet vandt den 4. februar 2012 totalentreprisekonkurrencen.

 

Første spadestik til Nordatlantisk Hus blev taget den 31. august 2012 af den grønlandske sanger Julie Berthelsen og daværende rådmand for Kulturafd. i Odense, Steen Møller.

 

I maj 2013 fejrede Nordatlantisk Hus rejsegilde. Lørdag den 9. november 2013 var der officiel åbning af Nordatlantisk Hus.

 

Nordatlantisk Hus har siden åbningen modtaget Odense Kommunes Arkitekturpris og Odin prisen fra Byforeningen Odense i 2014 og var indstillet til LEAF Awards af Leading European Architects Foundation i kategorien Mixed-use byggeri.

 

Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøgte Nordatlantisk Hus den 19. juni 2014 i forbindelse med regentparrets officielle besøg i Odense.

 

Nordatlantisk Hus

Nordatlantisk Promenade 1
5000 Odense C
Tlf: 6613 7085
www.nordatlantiskhus
Telefontider:

Mandag – onsdag: kl. 11.00 – 16.00
Torsdag: kl. 11.00 - 18.00

Fredag: kl. 11.00 - 14.00

 

Det Grønlandske Hus i Odense

Tlf: 66 13 70 85
(telefontid fra kl. 11.00)
www.dgh-odense.dk
Mandag - onsdag 9.00 - 16.00
Torsdag 9.00 - 18.00 & Café Allu 13.00 – 18.00
Fredag 9.00 - 14.00

 

Restaurant Nordatlanten

Tlf. 22 39 76 00
www.restaurantnordatlanten.dk

Åbent:
Mandag - Fredag 11.30 - 23.30
Lørdag 10.00 - 23.30
Søndag 10.00 - 16.00

 

Nordatlantisk Butik

Åbent:

Torsdag 13 - 18.00

Fredag 13.00 - 18.00

Lørdag 11.00 - 14.00

tlf: 91 89 70 85 (i åbningstiden)

 

 

 

 

 

 

 

 

  
 

 

    køb billet her..

NAH nyhedsbrev efterår 2014

Flipbook powered by paperturn.com

Rundvisning i Nordatlantisk Hus:

Oplev huset med guide: Grupper med op til 25 pers. - større grupper opdeles.
Rundvisning foregår fortrinsvis på hverdage - efter kl. 16.00 - spørg efter weekendarrangement.

Pris: kr. 650 pr gruppe for en time.

 

Bestil på tlf. 6613 7085 eller
info@dgh-odense.dk

Bord- og menubestilling på Restaurant Nordatlanten ifm rundvisning foretages ved direkte henvendelse på tlf. 2239 7600.

 

 
B-Nordatlantisk Hus 2017