Aktiviteter


HUSK Café Allu

- hver torsdag - kl. 13-18

 

Praktik i NAPA

 

 

 

 
    Nyt fra uddannelses-vejlederne Sådan søger du uddannelse og SU Sådan søger du bolig Bogtilskud Praktiske oplysninger Skat Coaching Studenterrådgivning Lektiehjælp Rejser Fællesspisning Efterskole Praktikophold og job Færdiguddannede 2017
 

Om bestilling af den årlige feriefrirejse

 

Du kan i udgangspunktet kun få feriefrirejser hvis du ved studiestart har fået en studiestartsrejse.

Feriefrirejser ydes tidligst 9. måneder efter studiestart, medmindre du starter i perioden 1/11 til 31/1 hvor du kan rejse 5.måneder efter studiestart.

Billetter skal være bestilt senest 4 uger før afrejsedatoen, og du skal aflevere et udfyldt ansøgningsskema om rejse til din uddannelsesvejleder senest samme dag, som du bestiller din ferierejse. Du finder ansøgningsskemaet om rejse www.sunngu.gl


Alle øvrige betingelser for rejsen skal også være opfyldt. Det gælder for alle studerende, at hvis uddannelsen afsluttes inden den 1. december, kan man ikke få en ferierejse. For studerende på klippekortet gælder det, at man på ansøgningstidspunktet skal modtage klip, og at man på afrejsedatoen skal have minimum 7 klip tilbage på rammen.


Ferierejsen er en tur-returrejse mellem uddannelsesbyen og enten den studerendes seneste faste bopæl i Grønland, den studerendes forældres seneste faste bopæl i Grønland eller den studerendes egne børns faste bopæl i Grønland. Feriefrirejsen kan dog gives til et andet bestemmelsessted, hvis udgiften ikke overstiger udgiften til rejsen til den seneste faste bopæl.
Studerendes børn under 18 år kan også få en frirejse, hvis de bor hos den studerende, og den studerende har forsørgelsespligten for børnene. Der kan ikke gives feriefrirejser til ægtefæller.
Studerende, der har forældremyndighed over børn, som ikke er medbragt på uddannelse i Danmark, men som befinder sig i Grønland, kan ud over den årlige ferierejse også få en særlig juleferierejse til et af børnenes faste bopæl i Grønland. Hvis man har børn og også har en ægtefælle i Grønland, er der også mulighed for at få en juleferierejse, så familien kan være sammen i julen. Spørg din vejleder om de nærmere regler for juleferierejser, hvis dette gælder dig.


Selvstyret dækker alle udgifter til billetter og nødvendige opholdsudgifter under rejsen med billigst mulige offentlige transportmiddel. Der kan dog ikke betales for bybusser, lufthavnsbusser eller taxa. Men der kan godt betales for togbilletter fra Jylland til København, ligesom der kan betales, hvis det på grund af rejseplanlægningen er nødvendigt med en overnatning i København eller i en by i Grønland. Du kan få refunderet en standard togbillet og en pladsbillet.


Normalt skal du selv betale for togbilletten i første omgang. Når du har brugt billetten, skal du aflevere den hos din vejleder, hvorefter pengene vil blive sat ind på din konto sammen med uddannelsesstøtten i slutningen af måneden. Husk, at du skal aflevere bilag til refusion senest den 15. i måneden for at være sikker på, at vi kan nå at refundere dem i samme måned. 
Hvad angår flybilletterne, så skal du normalt bestille restriktive billetter på økonomiklasse.


 

Nyt fra Grønlands Rejsebureau

Kære studerende

Velkommen til Grønlands Rejsebureau! Vi glæder os til at hjælpe dig med din rejse, og vi vil gøre vores bedste til, at den forløber så godt som muligt. Rejser til og fra Grønland er vores speciale, og vores medarbejdere har mange års erfaring indenfor dette område – flere af os har også selv boet i Grønland, så vi kender til de særlige forhold, der gør sig gældende.

Når du ringer til os i Grønlands Rejsebureau i København, skal du snakke med en af vores fem salgsmedarbejdere i Erhvervsafdelingen: Ida, Erling, Tina og Helle. Gitte arbejder fortrinsvis i vores billetkontor:

Ida Louise Hastrup  +45 3376 6232      

Erling Heilmann +45 3376 6238   

Tina Mogensen +45 3376 6226     

Helle Bach +45 3376 6229       

Gitte Tabo +45 3376 6242

Du kan ringe til os på ovenstående tlf. numre eller sende en mail til info@greenland-travel.dk  
For at vi kan lave din bestilling, skal du have følgende oplysninger klar, når du ringer:
1)      Hvilket Grønlandsk Hus hører du til?
2)      Hvem er din studievejleder i Det Grønlandske Hus?
3)      Antal rejsende der skal rejse sammen (partner og børn - fødselsdato for børn oplyses ved reservation)
4)      Dit navn/navne som det står i rejsepas/bopælsattest
5)      Ønsket rejsedato samt hvorfra/hvortil
6)      Husk hvis du skal have noget indenrigsfly at oplyse dette fra start
7)      E-mail adresse og mobilnummer
Når vi har lavet din reservationen sender vi din rejseplan til godkendelse hos din studievejleder og dig selv. Husk at sende en rejseansøgning til din studievejleder senest, når du har reserveret din rejse hos os. Din studievejleder godkender din rejse og informerer os om, at vi kan lave din billet. Herefter modtager du en ny rejseplan med billetnummer i. Denne medbringer du og viser ved check-in til afgangen på din rejse.

Vi ønsker dig en rigtig god rejse!

Venlige hilsner
Grønlands Rejsebureau

Tomt afsnit Ingen kategorier valgt function GalleryImage3(tGalImageID) { sti = "/galleri.php?gap_id="+tGalImageID+"&g_sec_id=80"; WindowXOffset = screen.width/2 - 700/2; WindowYOffset = screen.height/2 - 500/2; hus_window = window.open(sti,null, "height=600,width=670,status=yes,toolbar=no,menubar=no,location=no,resizable=yes,scrollbars=yes "); hus_window.focus(); } Der er ingen fotos i de valgte kategorier         
 

Rundvisning i Nordatlantisk Hus/Det Grønlandske Hus:

Oplev huset med guide: Grupper med op til 25 pers. - større grupper opdeles.
Rundvisning foregår fortrinsvis på hverdage - efter kl. 16.00 - spørg efter weekendarrangement.

Pris: kr. 650 pr gruppe for en time.

 

Bestil på tlf. 6613 7085 eller
info@dgh-odense.dk

Bord- og menubestilling på Restaurant Nordatlanten ifm rundvisning foretages ved direkte henvendelse på tlf. 2239 7600.

 
B-Begivenheder i DGH