Menu

torsdag 16. september kl 16.00

TRÓNDUR PATURSSON     

Nye Litografier

 

I samarbejde med Steinprent - Det Grafiske Værksted på Færøerne har Nordatlantisk Hus fået den enestående mulighed, at udstille nye litografier af den færøske kunstner Tróndur Patursson.

 

I juni og juli måned 2020 arbejdede Tróndur Patursson på Steinprent i Tórshavn. 

På grund af corona var der god tid til fordybelse, og mere fred og ro end normalt. En lang og frugtbar periode afstedkom mange nye litografier, som det nu er en glæde at præsentere i Nordatlantisk Hus.

 

Tróndur Patursson regnes blandt de største levende kunstnere på Færøerne, men han er også kendt som eventyreren, der har sejlet på alle verdens have.

Tróndur Patursson er er i dag anerkendt verden over som både maler og billedhugger, han er især berømt for sine værker i glas, der blandt andet kan opleves i Tórshavn Katolske Kirke og hos os i Nordatlantisk Hus. 

Litografiudstillingen i Nordatlantisk Hus viser en anden side af Tróndur Paturssons mangfoldige talent. Noget andet men alligevel umiskendeligt Tróndur Patursson i farver, komposition og auraen fra naturen der stråler igennem værkerne.

 

UDSTILLINGEN ÅBNER DEN 16. SEPTEMBER Kl. 16 - alle er velkomne. 

Litografen Jan Andersson vil være til stede ved åbningen hvor han vil fortælle om processen og vise billeder med Tróndur Patursson og den litografiske sten. 


Værkerne er til salg.

FRI ENTRÉ