Menu

INVITATION TIL KORWORKSHOP

TILMELDING

Nuværende medlemmer af Nordatlantisk Kor og Umiaq koret tilmelder sig ved at skrive til Svanborg Kristinsdottir.

Ikke medlemmer tilmelder sig ved at købe en billet på Safeticket.
Pris 150 kr. +gebyr. Begrænset antal pladser og tilmelding sker først til mølle.

Tilmeldingsfrist 12. august 2019

KORWEEKEND I NORDATLANTISK HUS

Er du medlem af et af de tilknyttede kor i Nordatlantisk Hus? Eller er du måske interesseret i at synge med i et kor, der synger på islandsk, grønlandsk, færøsk og dansk? Så har du mulighed for at være med til en korworkshop og se, om det kunne være noget for dig.  

Weekenden 7. & 8. september inviterer Nordatlantisk Hus til en korworkshop med Janne Wind.  Der bliver sunget på alle fire sprog og det bliver helt sikkert en sjov og lærerig weekend, med masser af sang og hygge.  Weekenden slutter så af med en After Brunch koncert i udstillingsområdet i Nordatlantisk Hus, hvor alle er velkomne til at se og høre workshoppens deltagere synge. 

ALLE ER VELKOMNE

Workshoppen er åben for alle interesserede. Pris 150 kr. +gebyr, der inkluderer rundstykker, frokost og kaffe/te begge dage. 
Begrænsede pladser

AFSLUTTES MED AFTER BRUNCH KONCERT

Søndag den 8. september afsluttes workshoppen med en fælles koncert i Nordatlantisk Hus. Koncerten er en del af en række After Brunch koncerter i Nordatlantisk Hus, der er sponseret af Nordatlantisk Erhvervsklub. 

OM JANNE WIND

Uddannet sanger fra Rytmisk Musik-konservatorium i 2006, mange års erfaring som dirigent og korleder, sanger, sangunderviser og komponist.
Se mere på hendes hjemmeside www.jannewind.com

INVITER

Hent gerne invitationer på kontoret, del denne side eller opslaget på facebook og del det ud i dit netværk.
Workshoppen er åben for alle og du har mulighed for at lære mere om vores naboer i Nordatlanten.  

FROKOST OG KAFFE

Nordatlantisk Hus sørger for kaffe/te, rundstykker og frokost begge dage. Hvis du har lyst til at bage kage og tage med, er jeg sikker på, det vil blive taget godt i mod. 

 

Program

Lørdag den 7. september

Kl. 09.00 - kaffe/rundstykker og velkomst
Kl. 10.00 - workshop
kl. 12.00 - frokost
kl. 13.00 - workshop
kl. 15.00 - afslutning og kaffe

Søndag den 8. september

Kl. 09.00 - kaffe/rundstykker
Kl. 10.00 - workshop
kl. 12.00 - frokost
kl. 13.00 - workshop
kl. 15.30 - afslutningskoncert