Menu

I dette forløb skal eleverne lære om, hvordan sejlads og fiskeri er foregået i Grønland og på Færøerne gennem tiderne, og hvordan det foregår i dag. Nogle af kapitlerne omhandler forlis og dødsfald, og her må du som lærer vurderer, om det er passende til din klasse, eller du skal springe let henover det. Filmen Hedtoft, som optræder i kapitlet De atlantgående skibe, bør du så undlade at se med eleverne.

Forløbet omhandler til dels fiskeindustrien og lægger et kritisk perspektiv på flere metoder til udnyttelse af fisk og skalddyr. Som lærer kan og bør du overveje, hvordan du balancere dette. Fisk og skaldyr er sund mad, og det har ikke været hensigten fra vores side at afskrække elever fra at spise denne mad. Blot at gøre dem bevidste om nogle af de problematikker der findes i forhold til industrielt fiskeri.  

I Den afsluttende opgave er det en stor fordel, hvis du kan printe opgavearket ud i farve og i A3-format. Eleverne skal desuden bruge sakse og blyanter til den del af forløbet.  

Elevernes alsidige udvikling:

  • Eleverne skal udvikle - nysgerrighed og lyst til at lære.

Madkundskab:

  • Fødevarebevidsthed, bæredygtighed og miljø:
    • Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen.
    • Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed.
    • Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering.
    • Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø.

Uddannelse og job:

  • Eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv.