Menu

lørdag 02. oktober kl 16.00 - kl 17.00

AFTER BRUNCH KONCERT

50 års Jubilæumskoncert med det færøske kor Húsakórið 

- oplev 40 færøske sangere på en gang


Húsakórið blev stiftet af nogle færøske studerende i København i efteråret 1971, så koret kan holde sit 50-års jubilæum her i efteråret 2021. 

Korets navn betyder ’hus-koret’ og kommer af dets faste tilknytning til Det Færøske Hus i København, der i dag er placeret på Vesterbro.

Koret tæller ikke mindre end 40 medlemmer og har gennem alle årene haft en uvurderlig social og kulturel betydning for færinger og nordisk interesserede.

Húsakórið er karakteriseret af godt fællesskab, sangglæde og et højt ambitionsniveau. Korets leder og dirigent er Tóra Vestergaard er kandidat i klassisk korledelse og musikpædagogik med speciale i korledelse, klassisk sang og sangpædagogik og med brede erfaringer med såvel klassiske som rytmiske kor.

Koret har et bredt repertoire bestående af traditionelle og moderne korarrangementer, herunder færøske og nordiske sange og klassiske middelalder- og renæssancesange.

Koret har bestilt 4 nye værker, der indgår i repertoiret for jubilæumskoncerterne.

FRI ENTRÉ

Korekoncerten er del af Nordatlantisk Hus AFTER BRUNCH KONCERTER der er et gratis musiktilbud sponseret af Nordatlantisk erhvervsklub.