Menu

Klub Nordatlanten Legatet

Udgivet den 9. august 2022

Klub Nordatlanten er etableret i Nordatlantisk Hus for interesserede erhvervspartnere i Danmark, Grønland, Island og Færøerne. Formålet med klubben er, blandt andet, at støtte nordatlantiske studerende i Syddanmark.

Klub Nordatlanten uddeler hvert år legater til nordatlantiske studerende i Syddanmark der opfylder kravene.

Er du studerende i Region Syddanmark og kommer du fra Færøerne, Grønland eller Island? Så kan du nu søge om studielegatet ”Klub Nordatlanten legatet”

Legatet på 7.500 DKK gives til tre studerende på en videregående uddannelse som har vist ambition og vilje til at tage ansvar og skabe resultater. Det gives til personer som kan være rollemodeller for andre.

Vi har åbent for ansøgninger nu
Fra den 10. august 2022 til den 6. oktober 2022


Ansøgninger eller spørgsmål sendes til denne mail
iko@dgh-odense.dk

Kontaktperson: Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig, Kultur og Kommunikationsmedarbejder
Mail: iko@dgh-odense.dk 

Skriv i emnefeltet: Klub Nordatlanten Legatet 


Ansøgningsprofil

Klub Nordatlanten uddeler legater til færøske, islandske og grønlandske studerende på en videregående uddannelse, der har vist stræbsomhed, ambition og vilje til at tage ansvar og med nysgerrighed og positivt udsyn har bevist, at det er muligt at skabe resultater med den rigtige indstilling. Det er ikke vigtigt for os, hvilken uddannelse du er i gang med at tage. Det afgørende er, at du tager din uddannelse alvorligt, er ambitiøs og kan være en rollemodel for andre.


Krav til deltagelse
• Motiveret ansøgning på max 1 A4 side
• Ansøgning skal tage udgangspunkt i ansøgningsprofilen
• Beskriv dit tilhørsforhold til de nordatlantiske lande i din ansøgning
• Som modtager af Klub Nordatlanten Legatet indvilger du i at agere ambassadør for Nordatlantisk Hus i en eller anden form. Beskriv gerne hvad du vil bidrage med i din ansøgning (måske du vil lave et oplæg til andre nordatlantiske studerende, eller du vil lave Instagram takeover, eller måske du vil lade dig interviewe til en historie vi kan dele med pressen, eller vil du skrive et læserbrev?)  
• Legatet er henvendt til tilflyttere. Legatet er til for at støtte de studerende som rejser fra Grønland, Island og Færøerne hertil Region Syddanmark for at tage en uddannelse. Hvor det at flytte til et nyt land kan være en stor omvæltning, og legatet er til for at støtte de studerende som kan få det til at fungere og give dem det klap på skulderen de fortjener i deres situation.

 

Personlige informationer
• Navn, adresse, mail og telefonnummer
• Dokumentation fra uddannelsen - kopi af et gældende studiekort
• Studieretning skal tydeligt fremgå i ansøgningen

 

Legatuddelingen
Den 27. oktober 2022 inviteres alle ansøgere, inklusiv ledsager, til en festlig aften med spændende indslag, lette forfriskninger og afsløring af vinderne af legaterne.