Menu

På land i Grønland og på Færøerne

Polarræven lever i Grønland. Den har verdens varmeste pels og kan tåle ned til minus 70 graders kulde. Den bruger sin hale som dyne og har pels under fødderne. Den er kun hvid om vinteren. Den spiser små dyr og æg, og hvis den møder en isbjørn, følger den efter isbjørnen. Så kan polarræven spise resterne af isbjørnens mad.

Haren er det største vilde pattedyr, man møder på land på Færøerne. Ellers er der kun rotter og mus. Mennesker satte harer ud på øerne i år 1855, og nu er der flere tusinde harer, som lever af fjeldets græs og urter. På Færøerne er nogle harer hvide om vinteren ligesom den grønlandske polar-hare. Både på Færøerne og i Grønland jager og spiser mennesker harer.

Den færøske hest minder om den islandske lilleput. Ligesom fåret er den et husdyr, som græsser på fjeldet og passes af mennesker. Den er meget sjælden og har været tæt på at uddø. I dag er der ca. 100 heste tilbage.

 

Moskusoksen lever flere steder i Grønland. Dens pels er 8 gange så varm som fåreuld. Man bruger pelsen til garn, som bliver strikket til huer, sokker og meget andet, som kan hjælpe til at holde varmen om vinteren. Moskusoksen spiser mest polarpil, som er et lille piletræ, der gror i Grønland og mest ligner en lav busk. Moskusoksen kan godt være farlig, selvom den ikke spiser kød. Hvis den bliver bange for mennesker, kan den stange med dens krumme horn og stenhårde pande. De steder, hvor der er moskusokser, bliver de jaget om efteråret. Det er hårdt arbejde at bære kødet fra en moskus-han på 300 kg.

Rensdyret lever i hele det vestlige Grønland. Det spiser græs, urter og buske. En voksen han kan godt veje 150 kg. og have et kæmpe gevir. Rensdyrjagten, for almindelige jægere begynder i august, og det er lidt som juleaften for jægere. De fleste skal have fyldt fryseren med deres yndlingskød fra rensdyr. Nogle gange møder jægere et af Julemandens rensdyr. Man kan kende dem fra de andre rensdyr på, at man ikke kan ramme dem.