Skoletjenesten

Ved skoletjenesten i Nordatlantisk Hus kan undervisere booke et gratis tværfagligt og oplevelsesbaseret undervisningsforløb. Vores 15 forløb byder på alt fra færøske og grønlandske madspecialiteter og oplevelser gennem VR-briller til animation, lege og rollespil.
Book tid via skemaet her.

Da skoletjenesten oplever overvældende interesse, gør vi opmærksom på, at udbuddet af forløb og tider kan være begrænset. Vi opfordrer derfor til, at man booker forløbene i god tid.

Skoletjenesten ved Nordatlantisk Hus er i skoleårene 21/22 og 22/23 finansieret af Børne- og Undervisningsministeriets 'Uddannelsespulje til øget kendskab til Grønland og Færøerne i folkeskolen'.

Forløb:

Indskoling: 

• Naturen i Nordatlanten i et ændret klima

  For over 2 millioner år siden, var der skov i Grønland, og går vi endnu længere tilbage, var der dinosaurusser i det i dag så kolde land. For bare 20.000 år siden var Færøerne dækket af gletsjer, ligesom det meste af Grønland er det i dag.
  Klimaet er igen ved at forandre sig, og i dette forløb skal vi lære om, hvad klimaforandringer er, både de menneskeskabte og de naturlige.

• Bevægelse og sport på Færøerne og i Grønland

  Er der fodboldbaner i Grønland? Hvad er færøsk kædedans? Laver man nogle særlige sportsgrene i Nordatlanten?
  Der er massere både velkendt og mindre kendt bevægelse, sport og leg at tage fat på i dette forløb.​

• Væsener i Nordatlanten
  

  Hvem er Havets Moder og hvorfor står der to stensøjler ud for Eysturoy på Færøerne? Mød de mystiske væsener fra Færøerne og Grønland og skab dit eget bæst. Vi skal høre spændende – og lidt uhyggelige – myter og sagn fra Nordatlanten. Vi skal også synge, smage på tørfisk, se billeder og film og meget andet.

• Dyr fra Grønland og Færøerne
  

  Hvilken fugl lyder så uhyggelig, at dens stemme er blevet brugt i gyserfilm? Hvordan smager specialiteter fra Nordatlanten? Vi skal lære om, hvor dyrene lever, hvad de spiser og om de bliver jaget. Vi skal også med på fuglefangst i det færøske fuglefjeld og hoppe fra isflage til isflage, for at øve os I at overleve i den grønlandske natur.
  

• Tøj fra Færøerne og Grønland
  

  Hvorfor var uld engang Færøernes guld? Hvilken betydning har dyreskind haft for grønlændernes overlevedelse? I det her forløb skal vi rigtig røre, mærke og afprøve teknikker til tøjproduktion. Vi kigger nærmere på nationaldragterne, og får sved på panden, når vi danser traditionel færøsk kædedans og grønlandsk polka. Til sidst skal eleverne klæde en påklædningsdukke på med en nationaldragt de selv designer.
  

Mellemtrin:

• Sejlads og fiskeri på Færøerne og i Grønland

  I Grønland findes ’det røde guld’ - koldvandsrejen på dybder mellem 20 og 1400 meter nede i havet. Det er den art, Grønland sælger mest af til resten af verden. Men hvordan hiver man de små delikatesser op fra dybet?
  På Færøerne fanger man mest blåhvilling, sild og makrel, men opdræt af laks betyder mere og mere for den enorme eksport af fisk fra de 18 øer. Men hvordan opdrættes laks? Og kan man fange rejer og sild med det samme udstyr? I dette forløb skal vi lære om bådtyper, fisk og fangstteknikker. Tag en gammel sweater på og kom i kontakt med din indre sømand.

• Vedvarende energikilder på Færøerne og i Grønland

  Hvordan producerer man strøm på Færøerne og i Grønland? Er der særlige muligheder for grøn energi? Hvordan vil Færøerne og Grønland kunne lave alt deres strøm selv? I dette forløb skal vi se på, hvilke forskellige metoder man bruger til at producere strøm på Færøerne og i Grønland og selv prøve kræfter med produktion af vedvarende energi.

• Myter og sagn fra Nordatlanten

  Vi skal høre myter og sagn fra Færøerne, Grønland og Danmark og sammen reflektere over deres genretræk. Vi skal også se på, hvilken rolle disse fortællinger spiller i dag på Færøerne og i Grønland. Til sidst skal eleverne prøve kræfter med stop motion animationer af scener fra Rigsfællesskabets sagn.
  

• Mad fra Færøerne og Grønland
  

  Så skal der fyres op under suppegryden, for nu skal vi lave suaasat på ægte grønlandsk maner. Vi skal på en kulinarisk rejse til vores nordlige naboer. Vi skal smage på skærpekød og tørfisk og prøve kræfter med den grønlandske grødsuppe - suaasat.
  

• Den arktiske natur
  

  Eleverne skal selv på opdagelse i den arktiske natur. Via VR-briller skal de med egne øjne se sig omkring på Færøerne og i Grønland. De skal undersøge sten fra Færøernes vulkanske klippegrund og udregne massefylden på tuff og basalt. Og så skal de prøve at kende forskel på sten og mineraler fra Grønland.

• Design, kunst og arkitektur fra Færøerne og Grønland

  ”Uld er Færøernes guld”, siger man på Færøerne, hvor strik var det dominerende erhverv gennem flere århundreder. Mens færingerne blev mestre i strikkekunsten, udviklede deres naboer i Grønland skindsyningen til perfektion. I dette forløb skal vi kigge nærmere på formsproget på Færøerne og i Grønland.

Udskoling:

• Geologi og råstoffer i Nordatlanten

  I den danske dramaserie Borgen, kan man opleve, hvad et olieeventyr kan komme til at betyde for Grønland. Men kan man overhovedet bore efter olie i Grønland, og hvordan var det nu med det færøske olieeventyr? Er der andre mineraler, man hiver op af fjeldene på Færøerne og i Grønland, og hvad kan de bruges til? I dette forløb skal vi se på de muligheder, der er for råstofudvikling i den nordlige del af Rigsfællesskabet. Vi hører om eksisterende projekter og ser på de muligheder fremtiden kan bringe, f.eks. når behovet for batterier til elbiler stiger.

• Klimaforandringer og klimatilpasning i Rigsfællesskabet

  Hvad er global opvarmning? Hvorfor sker det, og hvorfor er Arktis særligt vigtig og særligt hårdt ramt af klimaforandringer? Hvad sker der med indlandsisen, når temperaturen stiger, og hvorfor er Lunden ved at forsvinde fra Færøerne? I dette forløb dykker vi helt ned i klimaforandringer i Arktis. Vi skal se på både processer og effekter knyttet til global opvarmning, hvilken betydning de har for den arktiske natur, og hvordan de påvirker resten af verden. Vi skal se på nogle af de ting, man i dag gør, for at tilpasse livet i Arktis til et foranderligt klima. Vi skal også lave små forsøg og arbejde med filmformidling i forhold til at lave en film om klimaforandringer, som kan vises i husets formidlingsudstilling. 

• Rigsfællesskabet – 4ever eller i opløsning?

  Hvordan ser fremtiden ud for Rigsfællesskabet? Hvad er de gode grunden til at opretholde det? Og hvorfor ønsker så mange færinger og grønlændere løsrivelse?
  I dette forløb skal vi sætte os ind i nogle af de argumenter og følelser, der taler for selvstændighed eller fortsat medlemskab af Rigsfællesskabet. I grupper skal vi producere små kampagne-videoer, hvor vi fremfører forskellige argumenter.
  

• Forbindelser i Nordatlanten

  Kom med på en rejse til Nordatlanten, hvor vi skal finde ud af, hvordan man egentlig kommer rundt. Hvordan ser der ud nede i den nye rundkørsel under havet på Færøerne? Hvad betyder det for et land, at der ikke er veje mellem byerne? Og hvad gør man egentlig, hvis man falder og brækker benet langt ude i fjeldet?