Menu

Navn: María Kristín H. Antonsdóttir

Født: 1990

Ophav: Island

Studerer: billedkunst, kandidatuddannelsen, Det Fynske Kunstakademi

© María Kristín H. Antonsdóttir på sin første soloudstilling FÖLNA (dk. FALME) Hveragerði, Iceland © Bryndís Ragnarsdóttir


Hvad drømmer du om at bruge din uddannelse til?

Jeg drømmer allerhøjst om at kunne leve af at være selvstændig og professionel kunstner, og dermed dele mit personlige bidrag til den internationale - og nationale kunstscene samt kunne bakke op omkring kunstneriske oplevelser og den personlig udvikling inden for feltet. 

Hvordan var det at vinde legatet? Hvad vil du bruge dit legat til?
Det var meget overvældende at vinde legatet og jeg blev rigtig rørt af at mærke den kæmpe opbakning, der ligger bag ved det at blive udvalgt. Det betyder også rigtig meget, at jeg er blevet udvalgt på baggrund af mine kunstneriske erfaringer, og derfor har jeg har tænkt mig at legatet skal bruges til at producere en soloudstilling, hvilket også er en del af mit 4. års projekt på Det Fynske Kunstakademi og en forudsætning for at bestå mit 4. års eksamen.

Hvorfor valgte du at flytte til Region Syddanmark og studere? 
Det startede egentlig med, at jeg tog til Det Fynske Kunstakademi som udvekslingsstuderende, da jeg ville udforske Odense, den by mine forældre flyttede til i 1993 for at min far skulle studere til mejerist. Det var så under selve udviklingsforløbet at jeg forelskede mig i byen og skolen, og derefter blev jeg overflyttet permanent.

Hvordan har det været at flytte til Danmark for at studere? Hvordan er det forskelligt eller ens fra Grønland/Island/Færøerne?
Det har både været hårdt, givende, udfordrende og belønnende at flytte til Danmark for at studere. Jeg elsker virkelig at gå på min skole (Det Fynske Kunstakademi), hvor der bare er en helt personlig og dejlig stemning, hvor jeg føler der er bestemt plads til mig. Jeg føler mig inkorporeret i skolens kultur, men på samme tid også værdsæt ud fra mit eget kulturelle identitet, som jeg tager med mig fra Island.

Det jeg har lagt mest mærke til er anderledes ved skolesystemet i Danmark er, at der føles umiddelbart som om, at der er mere vægt på sproglige eksamener her end i Island, ligesom man skal vise bestemte skriftlige færdigheder, så skal man også i en højere grad kunne indgå i en dialog om den viden, man gerne vil formidle. 

Hvilke råd vil du give til andre studerende fra Grønland/Island/Færøerne, som flytter til Danmark for at studere?
Hvis jeg skulle give et råd, så ville det være at give det hele (og dig selv) god tid. Det tog mig 2 år at falde på plads i Danmark, efter jeg flyttede hertil, og der var mange ting, som ellers plejede at være nemme for mig i Island, som føltes enorm hårde og uoverskuelige i et nyt og fremmed land. Giv dig selv omsorg og plads til at adaptere. Det er helt forståeligt, at der er ting der fylder meget mere end før, lige når man er flyttet til en helt ny tilværelse. Du skal nok få styr på skolen, sproget og livet her, og det er helt okay hvis det tager lidt ekstra tid.

 

 

Navn: Laila í Dali

Født: 1994

Ophav: Færøerne

Studerer: Cand.Negot indenfor International Relations

© Laila í Dali


Hvad drømmer du om at bruge din uddannelse til?
Jeg drømmer om at kunne bruge min uddannelse til at danne og udvikle internationale relationer for hhv. Danmark og Færøerne. Der eksisterer allerede mange gode handelsaftaler og diverse med udlandet samt internt (indenfor rigsfællesskabet) mellem Danmark og Færøerne, men dem er der vel altid en mulighed for enten at forbedre, effektivisere og måske endda revurdere ift. deres feasibility. Derudover ville det være en ære at kunne være med til at udforske og danne nye aftaler, der både kunne styrke rigsfællesskabet og Færøerne eller Danmark hver især. Jeg ser mig selv arbejde i en diplomatisk stilling, hvor jeg både får lov til at arbejde med min interesse for handel, international økonomi, sprog, kultur og samfund/politik.

Hvordan var det at vinde legatet? Hvad vil du bruge dit legat til?
Jeg har i nogle år godt vidst om legatet, men i år var første gang, at jeg fik mig selv til at sende en ansøgning afsted. Jeg har været tøvende, fordi jeg har ikke følt, at jeg har været legatet værdig. Det er jo mange penge, og hvorfor skulle en som mig kunne vinde en præmie af den karakter? Jeg har ikke altid været så god til at rose mig selv eller til at tro på mig selv, men det er blevet markant bedre i løbet af mine år på min drømmeuddannelse: Her har jeg fået bekræftet, at jeg besidder nogle værdifulde egenskaber og en stærk arbejdsmoral, og derfor endte jeg alligevel med at skrive og sende en ansøgning afsted i sidste øjeblik inden deadline. Troen på mig selv vandt endelig over tvivlen.

Én ting er, at jeg fik sendt ansøgningen. En anden ting er, at jeg absolut ingen forventninger havde om at vinde legatet. Derfor var jeg helt rolig hele aftenen op til afsløringen. Jeg havde min kæreste med mig, og jeg glædede bare at se de mennesker, som jeg kendte fra det Nordatlantiske Hus. Det gjorde heller ikke ondt, at vi var blevet sat til bords sammen med formanden for Nordatlantisk Hus, Claus Houden – en aldeles inspirerende og behagelig mand, og da han sammen med Simon Møberg Torp, dekan for Det Humanistiske Fakultet på SDU, skulle afsløre vinderne, var jeg stadig helt rolig. Det var først, da jeg kunne genkende passagerne fra min ansøgning, som dekanen stod og læste op i mikrofonen, at mine hænder begyndte at ryste og blive svedige, og hjertet begyndte at banke af den overvældende realisering af, at jeg ér en af vinderne. Mit navn blev til sidst råbt op efter en rørende genoplevelse af min tid her i Danmark og stræben efter min drømmeuddannelse som færing. Det var svært at holde tårerne tilbage. Jeg viftede med hænderne mod ansigtet ligesom for at lufte øjnene. Det var en fantastisk oplevelse, men også meget ubekendt og jeg følte mig ydmyg. Jeg føler mig taknemlig, at der eksisterer et fællesskab som Klub Nordatlanten og Nordatlantisk Hus, hvor vi fra Færøerne, Grønland og Island kan blive støttet i, at vi tog muligheden, som blev givet os, at bygge på vores fremtid her i Danmark.

Hvorfor valgte du at flytte til Region Syddanmark og studere?
For ikke at lyde overtroisk, men så tror jeg på, at livet førte mig herhen. Takket være et år på efterskole i Hørning, hvor jeg mødte en god veninde fra Svendborg, og et par år efterfølgende på det færøske gymnasium, hvor jeg fik min første kæreste, og som dengang havde planer om at flytte og studere videre i Svendborg, endte jeg selv med at flytte – alene – til den kære havneby, Svendborg, for at studere og arbejde. Da jeg så endelig besluttede mig for at søge på min uddannelse på universitetet, flyttede jeg til Odense.

Hvordan har det været at flytte til Danmark for at studere? Hvordan er det forskelligt eller ens fra Færøerne?
Det har været alt andet end nemt for mit vedkommende. Det havde nok været en anelse nemmere, havde jeg afsluttet min studentereksamen på Færøerne, men da jeg valgte at flytte mellem mit andet og tredje år, skabte det en hel del problemer. Færøerne dengang kørte nemlig stadig efter både det gamle skolesystem og den gamle karakterskala. Derfor kom mange af mine afsluttede fag fra den sproglige linje på Færøerne – desværre – ikke med i min endelige eksamen i Danmark. Derudover var jeg nødt til ikke blot at forlænge min gymnasietid med et år, men også at gentage nogle fag. Det er klart, at jeg var meget utilfreds med den tilsyneladende uretfærdige forskelsbehandling på Svendborg Gymnasium. Demotivationen var så overvældende, at jeg lagde studierne lidt på hylden for så at arbejde i stedet. Derfor arbejdede jeg i mange år, indtil forargelsen fik lagt sig lidt, og jeg endelig ville starte på et nyt kapitel i bogen om mit liv. Jeg samlede modet og brillerede i de yderligere supplerende fag, som min studentereksamen krævede, før jeg kunne søge ind på min uddannelse. Men det tog tid, da jeg var nødt til at arbejde fuldtid og mere ved siden af.

Efterfølgende, siden jeg fik overstået og lukket kapitlet om min studentereksamen, har det været en mere behagelig rejse for mig. Jeg oplever at være på lige fod med mine medstuderende, dog jeg er lidt ældre og noget mere erfaren.

Det har uden tvivl været en rejse med mange udfordringer, især da jeg rejste alene hertil som 19-årig uden den store støtte anden end min mors hjemmefra på Færøerne. Men har det været det værd? Både og. Jeg fortryder, at jeg blev så voldsomt forskelsbehandlet som færøsk gymnasieelev på det danske gymnasium og i det danske skolesystem. Det kunne have sparet mig en del år, sorg, tid og penge, havde det ikke været sådan. Men jeg ved, at omstændighederne i dag er noget bedre, da Færøerne har formået at indrette sig efter det danske. Så alt i alt er jeg glad for fremtidens studerende, men også for hvor jeg er i dag. Dertil kan jeg kun sige, at jeg er blevet dét stærkere som person.

Hvilke råd vil du give til andre studerende fra Færøerne, som flytter til Danmark for at studere?
Jeg vil råde andre studerende fra Færøerne til at danne sig nogle bekendtskaber med det samme, når de flytter til Danmark. Udforsk kulturen, vær interesseret i at lære og akklamere, men forsøg også at lære af dig selv om det færøske. Der ér kulturforskelle, og de bliver nemt overset af danskerne, når vi har tendens til at være så gode til at tale deres sprog. Der kan hurtigt opstå misforståelser igennem kommunikationen og igennem vores forskellige adfærd, og derfor er det godt, at begge parter er bevidste om barriererne. Og kom på det Nordatlantiske Hus! Det er et fantastisk sted. Og husk at søge Klub Nordatlantens legat, for hvo intet vover, intet vinder.
 

 

Navn: Palleq Skifte

Født: 1994

Ophav: Grønland

Studerer: jura på Syddansk Universitet

© Fotograf: Aviaaja Storch

 
Hvad drømmer du om at bruge din uddannelse til?
Jeg ved ikke specifikt hvad jeg skal bruge min uddannelse til endnu. Jeg ved at jeg skal tilbage til Grønland, hvor jeg skal bruge min uddannelse, jeg har en drøm om at gøre en forskel.

Hvordan var det at vinde legatet? Hvad vil du bruge dit legat til?
Jeg er glad og stolt over at blive 1 af de 3 legatmodtagere. Det har givet mig mere motivation til at fokusere på min uddannelse. Legataftenen var festlig og man blev præsenteret for inspirerende personer. Legatet skal bruges i forbindelse med mit studie. Pengene skal bruges til forskellige formål, som kunne være køb af pensumbøger, endvidere kunne jeg forestille mig at nogle af pengene også kunne bruges i forbindelse med specialeskrivning i min kandidatuddannelse.

Hvorfor valgte du at flytte til Region Syddanmark og studere?
Jeg flyttede til Region Syddanmark for at tage kandidaten i jura, da dette ikke er muligt på Grønlands Universitet, hvor jeg blev færdig med min bachelor.

Hvordan har det været at flytte til Danmark for at studere? Hvordan er det forskelligt eller ens fra Grønland/Island/Færøerne?
Det er ikke første gang jeg bor i Danmark, så det er ikke nyt. Jeg nyder det Danmark kan give, både af inspiration og læring. Det er ikke en stor overraskelse at én af de store forskelle er naturen. Jeg kan længes efter at kunne gå en tur på fjeldet, tage ud og sejle og nyde alt det andet som naturen giver.

Hvilke råd vil du give til andre studerende fra Grønland/Island/Færøerne, som flytter til Danmark for at studere?
Husk på hvad du flyttede dertil for, fokuser på dit mål(studie). ”Embrace it”, selvom man i starten kan have hjemve, så husk på, at du nok skal vende hjem igen. Jeg plejer at minde mig selv om, at jeg nok skal vende hjem med en bred palet af faglige og personlige kompetencer, som jeg vil kunne omsætte i Grønland. En god tip til at dulme hjemveen er, at man kan opsøge grønlandske miljøer i Danmark, eksempelvis studenterorganisationen Avalak. Samtidig opfordrer jeg til at opsøge fællesskabet i sit studiemiljø, så man med sine medstuderende kan spare og lære af hinanden.