Menu

Grønlandsk Julemærke // Juullip Nipitittagaa

 

Julemærket for 2020 er kommet i Butik Nordatlanten. 

 

Årets kunstner er Kristian Keto Christiansen, født den 22. september 1985 i Upernavik og opvokset i Kangersuatsiaq. Han bor i dag i Nuuk, hvor han beskæftiger sig som elektriker. 

Han har studeret på Arbejder Højskolen i Qaqortoq og har et galleri kaldet Keto Art Greenland.  Kristian maler mest med akrylfarver og arbejder meget med tegning på papir, skulptur i træ, og digitaltegning.  I de senere år er han blevet en anerkendt kunstner i Grønland.  

Kristian beskriver billedet, Sang udenfor husene, på årets julemærke således: "Børnenes sang juleaften i polarnatten høres, og om aftenen synger de voksne til langt ud på natten, er hvad jeg er vokset op med." 

Om Julemærkefonden

Julemærkefonden har eksisteret siden 1974 og har som hovedopgave at indsamle penge til fonden igennem salg af det årlige Julemærke, der sælges i Grønland, Danmark og i udlandet. Der uddeles hvert år en Julemærkepris til en person eller en forening, som har udvist et særligt initiativ eller præstation af kulturel art.