Menu

Huse i Grønland

Det er en udbredt misforståelse, at folk i Grønland bor i igloer. I Grønland har man faktisk stort set aldrig brugt igloen. Kun i Nordgrønland har den været brugt som rejsebolig og nogle inuit i Canada har anvendt snehuse. Ordet ’iglo’ kommer dog af det inuitiske ord for ’hus’, som på grønlandsk er ’illu’.

Går vi tilbage i tiden, boede grønlændernes forfædre, i tørvehuse om vinteren og telte af skind om sommeren. Om vinteren havde man behov for et godt isoleret hus, og om sommeren havde man behov for at kunne rejse mellem fangstpladser. Man kan stadigvæk støde på tørvehuse rundt omkring i Grønland f.eks. Julemandens Hus ved Uummannaq.  

Da Grønland blev en dansk koloni, blev træhuse sendt op som byggesæt fra Danmark. Af praktiske årsager brugte man farvekoder til husene, så butikken var rød, sygehuset var gult, elværket og telestationen var grønt, fiskefabrikken var blå, og politistationen var sort. Det er herfra traditionen med at male de grønlandske huse i klare, skrappe farver startede. I mange byer holder farverne stadig ved.

I 1953 gik Grønland fra at være en koloni til at blive en del af Danmark. Derfor byggede den danske stat i 60’erne og 70’erne rigtig mange boliger, sygehuse og skoler i Grønland. Der blev også bygget fiskefabrikker og store boligblokke, og befolkningen flyttede fra bygderne til byerne. I Blok P i Nuuk, som i dag er revet ned, boede 1% af Grønlands befolkning i blokkens 320 lejligheder.

Mange bygder blev lukkede, så befolkningen var nødt til at flytte. Det er én af de ting, Grønland kritiserer Danmark for i dag. Samtidig er mange af boligblokkene i dårlig stand og står som grimme monumenter over den tids beslutninger.

Moderne arkitektur i Grønland bruger ofte naturen som inspiration. Svømmehallen Malik har navn efter det grønlandske ord for ’bølge’ og bygningen ligner lidt en bølge. Grønlands Kulturhus – Katuaq, som også ligger i Nuuk, er designet med inspiration fra nordlyset, der bølger i lange tæpper hen over vinterhimlen i Grønland.