Menu

Fangst og madproduktion i Nordatlanten

Fiskeriet er hovederhvervet både på Færøerne og Grønland. 93% af Grønlands eksport, altså de varer landet sælger til andre lande, er fisk og skaldyr, og 95% af eksporten på Færøerne består af fisk. Her er halvdelen fra fiskeri og halvdelen fra lakseopdræt.

Alene opdrættede laks indbringer Færøerne tæt på 4 mia. kroner om året. Over alt i fjordene ser man 'lakse-ringene', der er hjemsted for millioner af opdrættede laks.

Fiskeriet på Færøerne er delt i to: Det traditionelle bundfiskeri med trawl eller line efter torsk, kuller og sej, og det pelagiske fiskeri af overfladefisk som makrel, sild og blåhvilling. Det pelagiske fiskeri er vundet meget frem de seneste 10 år, fordi temperaturændringer i havene betyder, at der kommer andre fiskebestande til havet omkring Færøerne. I dag er silde- og makrelfiskeri derfor vigtigt. 

I Grønland er rejer den vigtigste art i fiskeriet. De fanges på store trawlere og koges om bord på skibet. Hellefisk og torsk er desuden vigtige arter sammen med stenbider, hvor man bruger rognen. Der bliver også fanget snekrabber og kammuslinger. Det grønlandske fiskeri er opdelt i det havgående og det kystnære fiskeri. Det havgående fiskeri består af fiskerifirmaers store trawlere og det kystnære i åbne joller, hvor fangere står for fangsten. De fleste byer i Grønland har et ’bræt’. Det er et sted, hvor man kan købe fisk og fangstdyr af fangerne. På billedet kan I se hoveder fra den lille hval – marsvinet. De er til salg på brættet i Nuuk.

De fleste mennesker tager også selv på fangst i Grønland, selvom de har et almindeligt job ved siden af. Det er ikke alle dyr, man må fange, når man ikke er professionel, men fisk, nogle mindre hvaler, rensdyr, harer, fugle og moskusokser, må man godt fange som fritidsfanger. Man kan også finde bær, svampe og urter ude i fjeldet og samle blåmuslinger, søpindsvin og mågeæg. For mange i Grønland er denne del af livet lige så vigtig som deres arbejde.

På Færøerne går mange også på fangst og samler mange af de samme ting i naturen, som man gør i Grønland. Torshavn har også et marked - Vágsbotn, på billedet, som minder lidt om brættet.

Nogle af de store forskelle på fangst i Grønland og på Færøerne er, at Færøerne kun har haren, der lever vildt på land, og at man her i høj grad fanger fugle med net og samler æg, ved at klatre rundt på øernes stejle klippevægge, som du kan se i filmen her.

På Færøerne fanger man ikke længere sæler, til gengæld fanger man grindehval på en helt speciel måde. Her jager man hvalflokke ind på nogle bestemte strande og slagter dem. Kødet har været en vigtig tilføjelse til det, man ellers kunne få at spise, og man har formentlig jaget grindehvaler på Færøerne de sidste 1000 år.

På Færøerne var befolkningen engang bønder, og man kan stadigvæk leve af at holde får. Alle de lam, der bliver slagtet, bliver til gengæld spist af færingerne selv. Så man sælger ikke lammekød til andre lande. Tidligere dyrkede man også korn, og i dag dyrker man kartofler, rabarber og andre hårdføre grøntsager på Færøerne.

I Grønland har man faktisk også professionelle fåreholdere helt op til området omkring Nuuk. Der dyrkes også kartofler og majroer, og i Sydgrønland dyrker man flere forskellige grøntsager i drivhuse. Men de fleste grøntsager bliver sejlet op fra Danmark

Opgave:

  • Lav en liste over, hvad du spiste i går.
  • Find ud af, hvor det, du spiste, kommer fra.
  • Sæt jer sammen i grupper på 4 og snak om, hvad I fandt frem til.