Inuit-lege

I Grønland kan man gå til fodbold, spejder, gymnastik, kajakroning og meget andet. Men man kan også gå til inuit-games. Det er engelsk og betyder inuit-lege. Inuit er det ord, man bruger for det folk, som bor langt nordpå i både Rusland, USA, Canada og Grønland. Det folk som opfandt kajakken, hundeslæden, anorakken og meget andet. Nogle sports-folk blandt inuit mødes hvert andet år til Arctic Winter Games og dyster i inuit-lege og mange andre sports-grene.

Inuit-lege er mange forskellige små konkurrencer. Mange af dem kan laves, selvom der ikke er så meget plads. I gamle dage, skulle man holde sig stærk om vinteren, hvor inuit boede i tørvehuse. Her var der ikke så meget plads. Derfor havde man nogle små lege og styrkeprøver, som kunne laves i de små huse. 

Nogle af inuit-legene er meget som konkurrencer vi kender, hvor man skal se, hvem der er stærkest. Andre er specielle, som f.eks. øretræk, som du kan se på billedet. Det handler mest om at kunne holde til, at det gør ondt. Det er fordi, man skal kunne udholde bidende kulde. Nogle gange skal deltagerne have syet huden bagved øret efter en konkurrence, fordi snoren har lavet sår.

Andre konkurrencer kan også give skader. Kim Kielsen på billedet, Grønlands tidligere landsstyreformand (statsminister), mangler venstre lange-finger, som han mistede ved at lave finger-træk. Det er også en inuit-leg.

Arm-træk

Arm-træk er lidt, som når man lægger arm i Danmark. Man skal sidde tæt på hinanden, med benene skubbet ind under hinanden, og se om man kan trække modstanderes arm ud eller komme ned og ligge på ryggen. En konkurrence har to eller tre runder. Først trækker man med højre arm. Så trækker man med venstre arm. Hvis hver deltager vinder en runde hver, slutter man af med at slå plat-eller-krone om, hvem der må vælge arm i sidste runde. Har man ikke lige har en mønt, kan man slå sten-saks-papir om det i stedet.

Opgave: Se videoen og prøv at konkurrere i arm-træk.

                           Byt makker, når kampen er overstået.  

Hoved-træk

Hoved-træk er lidt som tovtrækning bare med hovedet. Man skal bruge en lang rem af læder. Hvis man ikke lige har det, kan man bruge et bælte eller en anden lang flad rem. På gulvet tegner man tre streger med kridt eller tape. Én streg i midten, og så en streg på hver side af midter-stregen. Når man trækker i remmen, skal man forsøge at trække modstanderen hen over midter-stregen, eller at få remmen til at falde af modstanderen hoved. Mens man trækker, står man på hænderne med fødderne strukket ud bagved sig.

Opgave: Se på billedet og prøv at konkurrere i hoved-træk

                           Byt makker, når kampen er overstået

Stok-træk

Man siger, at stok-træk er en god træning til at trække sæler op af vandet. Hvis man jager sæler ved åndehuller eller skyder dem ude i vandet, skal man have trukket dem op på isen eller i båden. En voksen sæl kan nemt veje lige så meget som en voksen mand og nogle gange meget mere. Så det er hårdt arbejde at trække dem op af vandet.

Når man laver stok-træk, sidder man overfor hinanden med fødderne mod hinanden og trækker i stokken. Hvis modstanderen slipper, eller man kommer ned at ligge på ryggen, har man vundet. En kamp har 2 eller tre runder. Først skiftes man til at holde inderst og yderst på stokken. Hvis man vinder en runde hver, slår man plat eller krone om, hvem der må vælge, hvordan man holder på stokken i den sidste runde. Hvis man ikke lige har en mønt, kan man slå sten-saks-papir om det i stedet.

Opgave: Se videoen og prøv at konkurrere i stok-træk.

                           Byt makker, når kampen er overstået

Et-fods høj-spark

Man siger, at et-fods høj-spark er en del af et gammelt signal-system, som blev brugt af nogle inuit. Når en gruppe jægere havde været ude på fangst, kunne de sende en jæger i forvejen tilbage til bo-pladsen, hvis de havde fanget et dyr. Når jægeren kunne se bopladsen, kunne han lave et-fods høj-spark, for at signalere til bopladsen, at der var mad på vej.

Til et-fods høj-spark har man en slags galge med en snor. For enden af snoren hænger en lille bold af sælskind. Snoren skal kunne hejses op og ned, så man kan ændre, hvor højt bolden hænger. Konkurrencen går ud på at hoppe med samlede ben, sparke op med det ene ben, så man rører bolden, og lande på det ben, man ramte bolden med. Det er vigtigt, at man finder balancen på det ben. man sparkede med, når man lander. Verdens bedste atleter til et-fods høj-spark, kan ramme en bold, der er næsten 3 meter oppe i luften.

Opgave:

• Lav en lille bold af papir eller stof.
• Sæt den fast på et stykke snor.
• Find en lang pind eller et kosteskaft og sæt snoren fast for enden.
• Find et sted, hvor man ikke slår sig for meget, hvis man falder – det kunne være en græsplæne eller et rum med gulvtæppe.
• Èn person holder bolden ca. 30 cm over jorden. Efter tur prøver de andre at lave et-fods høj-spark.
• Efter hver runde løftes bolden lidt højere op over jorden, så det bliver sværere og sværere.

To-fods høj-spark

To-fods høj-spark var det signal jægeren lavede, når han kunne se bopladsen, men jægerne ikke havde fanget noget. Det var altså signal for en dårlig nyhed.

I to-fods høj-spark springer man med samlede ben, løfter fødderne op foran sig og rammer bolden. Man skal lande på jorden igen med fødderne samlet og holde balancen.

I 25 år var det Nicole Johnston fra Alaska i USA, der havde kvindernes verdensrekord i to-fods høj-spark. Hun ramte bolden næsten 2 meter oppe i luften. Det er en halv meter højere end hendes eget hoved. Mændenes verdensrekord blev lavet af Brian Randazzo, som også er fra Alaska, i 1988. Han ramte bolden over 2 og en halv meter oppe i luften.

Opgave

• Træn to-fods høj-spark med jeres bold fra den tidligere opgave.
• Find et sted, hvor man ikke slår sig for meget, hvis man falder – det kunne være en græsplæne eller et rum med gulvtæppe.
• Èn person holder bolden ca. 30 cm over jorden. Efter tur prøver de andre at lave et-fods høj-spark.
• Efter hver runde løftes bolden lidt højere op over jorden, så det bliver sværere og sværere.