Menu

Færøsk strik

Der findes et gammelt færøsk ordsprog: ”Ull er føroya gull” (uld er Færøernes guld). Det stammer fra dengang, hvor uld var det mest dyrebare materiale på øerne. I slutningen af 1700-tallet blev der eksporteret 120.000 par strikkede hoser (lange strømper) om året. Dengang boede der bare 5000 mennesker på Færøerne. Så alle strikkede – kvinder, mænd og børn.

I 1800-tallet kom sweateren til. Den danske flåde var en vigtig aftager af de strikkede produkter fra Færøerne. Sweaterne blev solgt via Island til Danmark. Så derfor blev de i Danmark kaldt islandske sweatre. Men de var altså fra Færøerne.

Efterhånden som fiskeriet tog til og bondesamfundet blev trængt tilbage i det tidligere bonde- og fiskesamfund, holdt mændene op med strikkeriet, og i 1950'erne var der ikke mange mænd der strikkede længere. Nu var ulden også blevet til skrald. Man kunne få billigere uld og bomuld andre steder fra og derfor blev uld noget man brændte på Færøerne. I dag er der et spinderi, der bruger noget af ulden igen.

Fordi man strikkede så meget på Færøerne, var strikkemønstre en vigtig ting, der gik i arv i familierne. Gradvist kom der påvirkning udefra og mønstrene ændrede sig. I 1930’erne var der en mand, Hans Marius Debes, der besluttede sig for at rejse rundt på øerne og indsamle de gamle mønstre, så de ikke blev glemt. Han gav mønstrene navne, efter det de forestillede eller den kvinde, der strikkede med dem. F.eks. kattenæsen, timeglasset, Katrins mønster. Den gang var mønstrene i to farver – brun og hvid. I dag er de færøske mønstre i flere farver.

Men designet af en sweater kunne også være vigtigt. I 1970’erne blev Tjóðveldistroyggjan (Løsrivelsestrøjen) populær. Ved at bære den, signalerer man, at man går ind for færøsk løsrivelse fra Danmark.

I dag er sweateren stadigvæk en vigtig del af færøsk kultur. Modefirmaet Guðrun & Guðrun har f.eks. opnået stor succes med deres trøje Vón (håbet), der er en moderne fortolkning af en traditionel sømandstrøje.

Opgave:

Nu skal I lave jeres eget strikkemønster. I kan lave mønstret til en Hama perleplade eller prøve at strikke med det.

  • Tag et stykke ternet papir og en blyant.
  • Find på et simpelt motiv, som du synes er vigtigt for dig. Det kan være et symbol på noget, du godt kan lide at lave eller spise. Eller måske et symbol for et bestemt kæledyr. Farv firkanter, så det kommer til at ligne dit motiv. Det skal helst ikke være større end 4 x 4 firkanter.
  • Gentag dit motiv horisontalt, så du har f.eks. 4 motiver på linje med mellemrum.
  • Gentag dit motiv vertikalt, men forskyd det gerne, så du også har linjer med motivet ovenover og nedenunder. Hver anden linje skal så være helt ens og hver anden linje forskudt (se billede)
  • Lav dit mønster til en Hama Perleplade med en lys og en mørk farve eller strik det til f.eks. et pandebånd eller en hue.