Menu

Sagaer

Sagaerne er nedskrevet på sider lavet af kalveskind for 600 til 800 år siden. Historierne, der blev skrevet ned, foregik 300 til 500 år før de blev nedskrevet, så det er altså nogle gamle historier om, hvad der foregik i gamle dage. Derfor er de heller ikke alle sammen rigtige.

Sagaerne er skrevet ned efter folk på Island kristne, altså begyndte at tro på Gud og Jesus, men de handler om tiden før kristendommen. De foregår i ’landnamstiden’, som er den periode, hvor vikingerne bosatte sig i Island. Men vi hører også om bosættelser på Færøerne og i Grønland. Det var en barsk tid, hvor der blev myrdet løs, men hvor der også var begyndt at komme love og domstole kaldet 'tinget'.

Der findes flere forskellige typer sagaer, men den største gruppe er slægts-sagaerne, også kaldet islændinge-sagaerne. De handler især om konflikter mellem personer eller mellem slægter.

I det hele taget hører man ufatteligt meget om slægter, hvem der var i familie med hvem, og hvem der boede hvor, når man læser sagaerne. Det er én af de måder, man kan genkende genren på. Og så er de skrevet som historie-bøger, hvor man hører kort om, hvad der skete, men sjældent hører om, hvad personerne tænkte eller følte.   

Opgave:

  • Læs dette uddrag af Erik den Rødes Saga, som handler om, hvordan vikingen Erik den Røde opdagede Grønland og bosatte sig i Sydgrønland.
  • Marker alle de steder i teksten, som handler om slægter, eller hvor personerne bor eller rejser hen. Du kan enten udskrive teksten eller bruge et PDF-program, hvor man kan markere.
  • Svar på dette spørgsmål: Hvordan fik Grønland sit danske navn?