Menu

Det færøske får

Færøerne betyder: Fåreøerne. Her lever godt 70.000 får, altså flere end der er mennesker. De fleste får går ude året rundt og spiser græs på fjeldene. De samles kun ind to gange årligt: I juli når de skal klippes og i oktober til slagtningen.

I gamle dage var kød og uld fra fårene nødvendig for at overleve på de isolerede klippeøer i Nordatlanten. I dag har dyrene stadig stor betydning for folk på Færøerne, selvom det er svært at tjene penge på at holde får. Man spiser selv alt kødet, især som ræst kjøt eller skerpikjøt. Det er lammekød, som er hængt til tørring og gæring i 5 til 9 måneder.

Det færøske får er et kort-halet får, ligesom dem på Island og i Grønland. Hannen, som man kalder vædderen, har store bøjede horn, og hunnerne kan også have små horn. Fårene er små, men meget hårdføre. De er altså gode til at klare sig ude i naturen hele året.

Der er mange steder på Færøerne, som er svære at komme til for mennesker. Da Google ville filme over alt på Færøerne, spændte man derfor et kamera fast på nogle fåre, så de kunne vise Færøerne frem.