Menu

tirsdag 27. august kl 19.00 - torsdag 29. august kl 20.00

Oplev Nordatlanten på film

GRATIS entré - du møder bare op. 

Nordatlantisk Hus er for 11. år i træk er med i Odense Internationale Filmfestival OFF. 


27. august kl. 19.00

Film: Trøllabeiggi (FO), Lið við lið (FO), Felt Cute (IS)

Vi sætter fokus på familierelationer og søskendeforhold. Uenighed og uvenskab i familien kan gå tværs over tid og sted, hvilket ses i disse tre kortfilm fra Island og Færøerne. Den færøske kortfilm ”Trøllabeiggi” er en fortælling om to brødre med fundamentalt forskellige holdninger til livet, der begge må håndtere tabet af deres storebror. ”Lið við lið” omhandler Ivar der strander på en øde fjeldvej og må spørge Mikkjal, en bror han ikke er på talefod med, om hjælp. I den islandske kortfilm ”Felt Cute” kulminerer en konflikt mellem Breki og hans storesøster Bergdís efter han efterlader hendes værelse i et kæmpe rod.

Filmene vises med engelske undertekster. 


28. august kl. 19.00

Film: Hex (IS), Móðir (FO), Nukappissat (GL) og Vita Et Mors (GL) og Að elta fugla / Chasing birds (IS)

Oplev en række grønlandske, islandske og færøske kunstfilm.

I avantgarde filmen "Hex", som er gennemvædet med horror, er et barn vidne til at hendes hjem bliver invaderet af dulle-lignende hekse gennem linsen fra et DV-kamera. "Móðir" er en surrealistisk kunstfilm - en drømmerejse gennem det færøske lydbillede med stemmer, der repræsenterer den kvindelige energi af moderlandet.
I "Nukappissat" genskrives kolonimagtens blik på en flok grønlandske drenge, og i "Vita Et Mors" synker en ung kvinde ned i håbet om at opretholde den nyligt opdagede fred. Vi slutter visningen med "Að elta fugla" om hvordan forandring og opbrud kan opleves frygtindgydende afhængigt af hvorfra vi ser.

Filmene vises med engelske undertekster. 


29. august kl. 18.30

Film: Þegar trén koma (IS), The Pavillion (GL), Home (GL) og Entropy (GL)

Klimaforandringerne mærkes i den grad også i Nordatlanten, og filmene i dette program sætter netop fokus på dette. Den islandske kortfilm ” Þegar trén koma” er en fortælling, fra et barns perspektiv, om puberteten som en magisk transformation og ansvaret for klimaforandringerne som den yngre generation aldrig har bedt om. Tre kortfilmsdokumentarer – ”The Pavillion”, ”Home” og ”Entropy” – fra Grønland fortæller gennem kunst, minder og grønlandsk kultur hvilken effekt klimaforandringerne har på vores fremtid.

Efter filmene vil instruktør Inuk Jørgensen holde et oplæg om sit arbejde med formidling af Grønland og klimaforandringer i kortfilm.

 

FILMINFO

Familierelationer

Trøllabeiggi 2021
Instruktør: Gudmund
Længde: 30 min.

Lið við lið 2023 (The Last Straw)
Instruktør: Andrias Høgenni
Længde: 15 min.

Felt Cute 2023
Instruktør: Anna Karín Lárusdóttir
Genre: Drama
Længde: 16 min.

Kunstfilm

Að elta fugla 2022
Instruktør: Una Lorenzen
Genre: animation
Længde: 8 min.

HEX 2022
Instruktør: Katrín Helga Andrésdóttir
Længde: 15 min.

Móðir 2023
Instruktør: Heiðrik á Heygum
Længde: 11 min. 40 sek.

Nukappissat 2021
Instruktør: Berda Larsen
Længde: 5 min.

Vita Et Mors 2021
Instruktør: Berda Larsen
Længde: 3 min.

Klimafilm

Þegar trén koma (When the tree come 2022
Instruktør: Berglind Þrastardóttir
Genre: drama
Længde: 14 min 50 sek.

The Pavillion 2023
Instruktør: Aannguaq Reimer-Johansen
Længde: 10 min.

Home 2018
Instruktør: Inuk Jørgensen
Genre: dokumentar
Længde: 8 min.

Entropy 2024
Instruktør: Inuk Jørgensen
Genre: dokumentar
Længde: 10 min.